Allergivenlig makeup

Jeg lægger vægt på at makeup i hverdagen skal give et så naturligt udtryk som muligt og være med til at fremhæve det enkelte ansigts smukke træk og en naturlig velplejet hud.

Det afspejles også i de produkter og farver du finder på makeupsiden, hvor jeg har valgt at tilbyde de skønne produkter fra GLO Skin Beauty og BLINC.

Du finder således et eksklusivt udvalg af nogle af de absolut bedste produkter inden for make up. Jeg bestræber mig på at produkterne er så rene og miljøvenlige som muligt, og at produktionen foregår bæredygtigt, samtidigt med at de giver dig de bedste forudsætninger for at lægge den helt rigtige makeup og få skønne vipper og bryn.